Vil du være statist?

Vil du være med til at fortælle en anderledes og humoristisk historie om løsrivelse, ungdom, Horsens, Counter-Strike, jurastudier, fælles fordomme, gaming, forholdet mellem piger og drenge samt retten til at være den du er?

Så skal du se med her

OM SERIEN

Serien foregår i det sprudlende e-sports-univers og er en sjov fortælling om den kvindelige gamer Sandra (Julie Zangenberg), der forsøger at begå sig i en mandsdomineret verden, samtidig med at hun skal gøre op med normerne, der tvinger hende til at læse jura på universitetet.

Serien er en komedie for unge, som instrueres af Morten Urup, der er kendt for sin fortællerstil og sit visuelle udtryk.

Med på rollelisten er desuden Andreas Bo, Jonas Schmidt, Sofie Stougaard, Anders Brink Madsen, Thomas Ernst, Carsten Bang, Lars Bom og YouTuberne Morten Münster, Albert Dyrlund og Casper Harding.

 

Bonus

Wasabi Film giver et gavekort på 100 kroner til Nordisk Film Biografer, til hver statist. Dertil er der let forplejning på optagelserne. Wasabi Film kan desværre ikke dække transportudgifter.

Wasabi Film søger statister