Er du mellem 14 og 25 år, og har du lyst til at arbejde med teatrets forunderlige verden?
Har du lyst til at bruge din fritid sammen med andre med samme interesse?
Så kan 7-kantens ungdomshold byde på netop dette.
Du vil møde andre ligesindede (8. klasse – 25 år).

I den kommende sæson vil der være et nyt team af instruktører på Ungdomsholdet.

Instruktør Mette Iversen skriver:

“I denne sæson skal vi arbejde med at skabe vores helt egen ungdomsrevy.

Så synes du at det er sjovt at spille skuespil, synge og danse, så er det her det helt rigtige hold for dig!

Synes du kun nogle af tingene lyder sjove? Så er det stadig det helt rigtige hold for dig! Grunden til, at vi har valgt at skabe vores egen revy, er så man kan arbejde med lige præcis den genre, som man synes er sjov! Så vil du helst kun en af delene, så er der også plads til det!

Og husk! Vi er her for at lære, så man behøver ikke at mestre alle tre ting fra start.

Efteråret vil vi bruge på at afholde forskellige workshops. Det er også her, at vi sammen vil skrive revyen og finde på relevante og sjove sketches.

Foråret vil vi bruge på at øve revyen op, så vi er klar til at spille i starten af maj.

Instruktør: Mette Iversen

Kapelmester: Sanne Gudmundsen

Koreograf: Sofie Gantzel”

*

Det koster 400 kr. at deltage på Ungdomsholdet.

Øvningen foregår i Varde Teater- og Musikhus, Vestervold 11 C, Varde.