Tomas Ambt Kofod fik Den Gyldne Skudrigel

7-kanten og Varde Sommerspil hædrede torsdag den 16. juni hovedrollen i årets sommerspil Zorro the Musical. Tomas Kofod er et af danmarks pt. største navne inden for musical. Han spiller glad og gerne amatørteater i Vestjylland selvom hans daglige arbejdsplads er teatrene i København. Som tak for sin måde at være på og alt det han giver til sommerspillet fik han overrakt diplom og et gavekort af 7-kantens formand Inge Vad Wodskou og sommerspilsformanden Hans Kaarde Gundesen.