Skønheden og Udyret med original titlen Disneys “Beauty and the Beast.”

Som den første teaterforening i verden har 7-kanten opnået tilladelse til at opføre Disney’s “Skønheden og Udyret” udendørs. Det er derfor med stor glæde, at vi inviterer til en verdenspremiere i 2009 i Arnbjergparken. “Skønheden og Udyret” er scenisk – og især med hensyn til forvandlings numre – den største udfordring, som 7-kanten til dato har givet sig i lag med.

Det er eventyret om den onde prins, der en uvejrsnat nægter husly til en laset, gammel kvinde, der byder ham en rose til gengæld. Kvinden forvandler ham derfor til et skrækkeligt udseende Udyr i menneskeskikkelse. Forbandelsen kun kan hæves, hvis han bliver forelsket i en kvinde, som gengælder hans kærlighed.

I det øjeblik prinsen blev forvandlet til Udyret, bliver hans slot mørkt og dystert, et sted som alle viger udenom, og tjenerskabet på slottet påbegynder en forvandling til brugsgenstande: et ur, en lysestage, en kommode, en tepotte, knive og gafler og skal forblive således forvandlede, indtil en kvinde og den gengældte kærlighed forvandler Udyret og dem til normale mennesker igen. Og det skal vel at mærke ske, inden rosen har mistet sit sidste kronblad, for gør den det, er alle fortabte for evigt.

“Skønheden og Udyret” fik sin musicalpremiere i 1994 på Broadway i New York, hvor den blev opført 5500 gange. Siden har musicalen opnået succes overalt i verden.

Samtidig er det en musical med en morale, som sætter spørgsmålstegn ved vore dages dyrkelse af idealer, hvor det udelukkende er det ydre, der tæller, og vi i høj grad glemmer det indre. I overensstemmelse hermed sættes spørgsmålstegn ved, hvem der er et monster. Er det Udyret eller er det den brovtende Gaston, som også efterstræber Skønheden?

Glæd jer til denne herlige familieforestilling i sommeren 2009 på den smukke scene under bøgene i Arnbjerg. På gensyn 2009 til “Skønheden og Udyret”.

Benny Qvist

Formand for Varde Sommerspil

 

Disney’s udgave af “Skønheden og Udyret” er skrevet på basis af et gammelt fransk folkeeventyr første gang offenliggjort på tryk i det 17. århundrede: I det efterfølgende eet kort referat af handlingen:

SKØNHEDEN OG UDYRET

En umådelig rig købmand mister alt og må med sine seks børn, tre drenge og tre piger, flytte til et lille hus på landet og forsøge at overleve der. Pigerne er kønne, især den yngste og sødeste, der derfor vækker sine luddovne og umådelig snobbede storesøstres misundelse og jalousi.

En dag drager købmanden til byen belæsset med ønsker om at hjemføre luksus varer til sine to ældste døtre. Den yngste derimod fremkommer kun hårdt presset af faderen med et ønske om, at han vil tage en rose med hjem til hende.

I byen venter der imidlertid ikke købmanden rigdom, men en retssag, så han må vende om så fattig som han er kommet. På det sidste stykke vej gennem en skov bliver han overrasket af en forfærdelig snestorm, bliver kastet af hesten og hører ulve tude. Men kort efter ser han et strålende oplyst slot og arbejder sig derhen fulgt af sin hest, der ved ankomsten selv finder frem til både stald, hø og havre.

Men slottet, der modtager den udmattede gennemblødte købmand, med både ild i pejsen og mad og drikke, er tilsyneladende tomt. Efter forgæves at have ventet på, at nogen skal dukke op, falder han til sidst udmattet om i en dejlig blød seng.

Det er langt op på formiddagen næste dag, da købmanden vågner og stadig virker slottet ubeboet. Alligevel byder det som den foregående dag på både varme, mad og drikke samt tørt tøj i stedet for hans eget gennemblødte fra dagen før. Han tilskriver alt dette en god fe og takker hende i sit stille sind.

På vej ned til stalden for at finde sin hest passerer han en rosenallé og kommer i tanke om den yngste datters ønske. Han plukker en rose og ser i næste sekund et Uhyre, skummende af vrede foran sig,. Rosen skal koste købmanden livet! Den arme mand forklarer sig så godt han kan, rosen var tiltænkt hans yngste datter. Nå, så han har døtre! Den oplysning interesserer Uhyret, så hvis han kan få en af sine døtre til at indfinde sig på slottet i hans sted, så skal han selv få lov til at slippe med livet i behold.

Købmanden har ikke til sinds at lade en datter flå af uhyret for selv at slippe fri, men han øjner en chance for at gense sine børn, før han skal dø og går ind på forslaget.

Børnene modtager han med begejstring, men glæden bliver vendt til sorg, da de hører om Uhyret. Brødrene vil nedlægge det, og de ældste søstre overfuser deres lillesøster, der med sit ønske har fremkaldt ulykken. Hun er til gengæld den eneste af dem alle, der bevarer fatningen. Hun vil aldrig kunne overleve at have forvoldt sin faders død, så hun er fast besluttet på at møde sin skæbne med oprejst panden på slottet hos Uhyret. Købmanden ledsager hende selv dertil og forlader hende nedbøjet.

Som faderen møder pigen i begyndelsen ikke en levende sjæl, men overraskes af flere tegn på, at hun er ventet med et ønske om at glæde hende. En aften, hvor hun har sat sig for at spise en som sædvanlig indbydende middag, dukker imidlertid husets vært op! Uhyret spørger imidlertid høfligt om hun tillader, at han holder hende med selskab under måltidet? Hun indvilliger, da hun har overvundet sin første rædsel, og ritualet gentager sig de følgende aftener. og langsomt opbygges hos pigen en tillid til Uhyret.

Men da han en aften spørger, om hun vil gifte sig med ham, vender frygten tilbage, og sådan gentager det sig hver aften. Uhyret er knust over hendes afslag, men optræder fortsat upåklageligt, og da hun indrømmer, at hun savner sin fader, indvilliger han i at lade hende rejse hjem en uge.

Faderen er henrykt over at gense sin datter, men storesøstrene raser over at se hende prægtigt klædt og tilsyneladende tilfreds med sin tilværelse hos Uhyret. Ondskabsfuldt får de hende til at glemme sit løfte om at vende tilbage efter en uge. Men da advares pigen, Skønheden som hun kaldes, i en drøm, og ønsker sig på stedet tilbage på slottet. Men hvor er Uhyret? Hun ender med at finde ham døende i parken.

I det øjeblik går sluserne til pigens opdæmmede følelsesliv, tanken om at miste Uhyret får hende til at sige, at hun vil gifte sig med ham, og i det øjeblik hæves forbandelsen og forvandlingen sker. Uhyret har genvundet sin rette skikkelse som prins og de lever lykkeligt til deres dages ende.