• Dato
    12.
    september
    2026
  • Tider
    10:00
  • Kategori

Audition til Krummernes Jul

Hos familien Krumborg er julehyggen ikke ligefrem kommet af sig selv. Hverdagen er fyldt med kaos, de sædvanlige konflikter og alt andet end den fredelige julestemning, man kunne ønske sig i december måned.

Krumme roder sig som altid ud i lidt ballade – hvem ved om han kommer til at koge en kat?

Yrsa holder ham i kort snor, for de har i følge hende en vigtig julefest på skolen som de skal have arrangeret. Ja, Krumme har egentligt nok at se til!

Heldigvis får hele familien hjælp fra de tre nisser Julius, Julie og Julia, som gør deres bedste for at bringe lidt juleglæde, magi og måske endda en smule julefred ind i Krumborg-familiens liv.

Men … lykkes det mon?

For i opgangen står skrappe Fru Olsen, der bestemt ikke er bleg for at skælde ud, når tingene ikke går efter hendes hoved. Og så er der Hr. Svendsen, som desperat forsøger at skabe ro og orden.

Lykkes det hele inden den 24. december?

Én ting er sikkert … julen hos familien Krumborg bliver aldrig helt, som man havde forestillet sig!

***

Hvis du har lyst til at være en del af dette “julespektakel”, skal du helt sikkert melde dig til audition lørdag den 12. september i 7-kantens teatersal i Janderup.

Følgende roller skal besættes:

Krumme – rollen har solosang

Hr. Krumborg – rollen spilles af en voksen

Fru Krumborg – rollen spilles af en voksen og har solosang

Grunk – rollen har evt. solosang

Stine – rollen har som udgangspunkt ingen sang

Yrsa – rollen har solosang

Fru Olsen – rollen spilles af en voksen

Hr. Svendsen – rollen spilles af en voksen

Nissen Julius – rollen har sang

Nissen Julie – rollen har sang

Nissen Julia – rollen har sang

Fru Olsens undulat – rollen er ikke på scenen, men har en del replikker

Til audition skal du sige nogle få replikker fra forestillingen og synge et uddrag fra en sang i forestillingen. Du modtager materialet snarest efter, at du har tilmeldt dig til audition.

TILMELDING TIL AUDITION

Vi glæder os helt vildt til at se dig!

***

Spilleperiode: 27. november – 6. december 2027 i 7-kantens teatersal i Janderup.

Instruktører:

Mette Dorf Brinch og Merle-Marie Brinch

Forestillingsleder:

Mie Kristensen