Nomineret til årets teateroplevelse: Varde Sommerspil er kommet i fint selskab

7-kanten, Varde Sommerspil – Chaplin the Musical er blevet nomineret af CPH Culture som årets teaterudflugt i Danmark. CPH Culture var forbi Arnbjerg Parken i sommeren 2018, for at se Varde Sommerspils opsætning af Chaplin the Musical, som høstede fem ud af seks stjerner.

CPH Culture nominere hvert år årets teateroplevelse rundt om i landet, og der er Varde Sommerspil stolte af at være blevet taget med i betragtning som årets teaterudflugt. CPH Culture er en virksomhed som lever af at anmelde forestillinger, skuespillere, scenografer, gennembrud, ærespriser m.m. som har til huse i København.

Både musik og manuskript til Chaplin the Musical er skrevet af Christopher Curtis, med inspiration fra bogen ”Om Chaplin” der skildrer Chaplins liv, som er skrevet af Thomas Meehan. Chaplin the Musical er en forestilling om Chaplins farverige liv. Et liv fyldt med op og nedture, som blandt andet er inspirationen for hans værker senere hen.

Forestillingen starter i Londons gader hvor man møder Charlie som dreng sammen med sin storebror Sidney, de fjoller og har en fest. En aften står Charlie på scenen og er pludselig Music Hall performer – derfra tager det hele fart, og sidenhen kender vi alle den lille mand med den gakkede gangart, hatten og stokken.

Chaplin the Musical blev en smuk forestilling med både show, fest og farver, eftertænksomhed, svigt og kærlighed, og 7-kanten er stolte af at være nomineret som årets teaterudflugt.

Nominerede til årets teateroplevelse

  • “Catch Me If You Can” (Odense teater)
  • “Chaplin the Musical” (Varde Sommerspil)
  • “Doktor Zhivago” (Nørregade Teater/Maribo)
  • “Fortællinger om et gæstebud” (Opera Nord/Hanstholm madhus)
  • “Høstfest” (Borreby Teater)
  • “Parken” (Malmø Opera)
  • “Passageren” (Musikhuset, Aarhus)
  • “Tarzan” (Fredericia Teater)
  • “West Side Story” (Aarhus Teater)
  • “West Side Story” (Malmø Opera)