7-kantens børnehold
HVAD ER BØRNETEATER I 7-KANTEN?
Teater er leg og læring i ét.
Når man går til teater, lærer man gennem leg og øvelser at spille skuespil og i samarbejde med andre at skabe et stykke. Ud over det får du en masse ud af det personligt.
Du lærer at stå foran en masse mennesker, hvilket du kan drage fordel af i skolelivet.
Man bliver en del af et fællesskab, hvor alle er lige, fantasien får frit løb. Du får et kreativt fællesskab, hvor man lærer at arbejde sammen, er kreative i både dans, sang, scenekunst og rollesamspillet, samtidig med at der er let til latter.
Teater er historiefortælling, hvor man har mulighed for at udforske sig selv og fantasien. Vi forsøger at skabe begejstring hos børnene, via leg. Legen, der kræver aktiv deltagelse og social involvering. Vi eksperimenterer med metoder i læring af f.eks. replikker og opsætning af stykker, så vi skaber magi via leg og fantasi.

I sæsonen 25/26 tilbyder vi følgende hold:
Tilmelding til Teaterspirer: 0. klasse – 2. klasse. onsdage kl. 17.00-18.30. Max. antal deltagere er 16.
Instruktører på Teaterspirer: Sofie Gade og Anne-Katrine Friis Rechnagel.
***
Tilmelding til teaterhold: 3. klasse – 7. klasse, mandage kl. 17.00 – 18.30. Max antal deltagere er 16.
Instruktører på Teaterhold er: Kristoffer Westeraa Mathiesen og Karoline Duedal Baldersbæk.
***
NYHED!
Tilmelding til Musicalhold 3. klasse – 7. klasse, tirsdage kl. 17.00 – 19.00 (adgangskrav: 2 års undervisning i sang, dans eller teater). Max antal deltagere er 20.
Denne sæson spiller vi “Bølle-Bob”.
Du kan se prøveplanen HER.
Instruktører på Musicalhold er: Rikke Elisabeth Antonsen og Ida Højland.
Danseinstruktør er Bjørk Mikkelsen og sanginstruktør er Rikke Mandahl.
Børneteaterfestivalen afvikles den 20., 21. og 22. marts 2026.
Der øves i 7-kantens lokaler Vesterled 52, 6851 Janderup.
Det koster 400 kr. for en sæson at deltage på holdene.

