Catwalk Varde

Det var en flok nuttede, glade og dansende grisebasser, en farlig cool styg ulv og en yndig nattergal, der gav den max. gas på den røde løber i Varde midtby den 13. maj. Der blev delt mange reklameflyers ud til ‘Midt om natten’. Ingen kan være i tvivl om, at 7-kanten har en spændende og alsidig kostumeudlejning med noget for enhver smag, og at der snart er Sommerspil.

Korskromarked

Der har været travlhed på Korskro marked med salg af sommerspil-billetter hele weekenden på 7-kantens stand, samt ansigtsmaling. 7-kantens indslag kulminerede lørdag med et fantastisk børnekostumeshow oppe ved det store spisetelt.

 

Varde Sommerspil underholdt Store Bededag i halvlegen til pokalfinalen i damefodbold på Varde Stadion mellem Varde og Brøndby med numrene ”Haveje” og ”Papirsklip”. Der blev sunget godt med på publikumsrækkerne. Fra venstre Hans Gundesen, pianist. Ole Gudmundsen, som Tusindfryd og Hans Vincens Nielsen som Benny, sang vokaler.

 

Ribe Tulipanfest optog

Det var en flok populære 7-kanten vikinger, der var med i årets Tulipan festivalsoptog i Ribe med temaet Vikinger. Der blev uddelt flere hundrede reklameflyers for ”Midt om natten” i de tætpakkede gader.