Publiceret
Varde: Varde Sommerspil har snart danmarkspremiere på Chaplin the Musical. I stykket om Chaplins liv indgår en scene, hvor Chaplin går til audition som sig selv men ender på en tredjeplads. Til denne scene er 30 dansere i sving. De hjemkøbte bowlerhatte er ifølge 7-kantens syleder Agnethe Vestergård alt for pæne, så Varde Sommerspil efterlyser gamle bowlerhatte. Hattene kan byttes til en billet til premieren 28. juni. Der er gratis billetter til de første 15 indleverede bowlerhatte.