• Dato
    22.
    Januar -
    31.
    Januar
    2020
  • Tid
    19.30
  • Sted
    Smedeværkstedet
    Vestervold 11
    6800 Varde
  • Billetpriser
    90 - 130 kr.
  • Kategori

Spring Awakening

Spring Awakening
7-kantens vinterspil

Spilleperiode: 22.-31. januar 2020
Unummererede siddepladser

Spring Awakening er baseret på Frank Wedekinds roman fra 1891.
Wedekind skrev bogen som en protest imod en hyklerisk seksualmoral.
Da bogen udkom, var romanens indhold med blandt andet abort, homoseksualitet, selvmord og voldtægt så kontroversielt, at den blev bandlyst.
Handlingen udspiller sig i en tysk provinsby i slutningen af det nittende århundrede (1891).
Historien handler om en flok teenagere, der i en verden omgivet af fortielser og kontrol kæmper med de indre og ydre udfordringer, der opstår, når man opdager sin seksualitet. Melchior og Wendla, som er de to hovedpersoner, indleder et forhold, hvor deres nysgerrighed udfordrer det, som ingen vil informere dem om, men som deres krop og fantasi ikke kan slippe af med.
I skolen udveksler kammeraterne erfaringer med hinanden. Forældrene, skolen og kirken vejleder ikke de unge og tier alle spørgsmål og problematikker ihjel. Melchiors gode ven Moritz ender desværre også med at tage sit eget liv, efter gang på gang at blive svigtet af især sine forældre.
Ilse, som er Moritz’ barndomsveninde, udfordrer livet og tør at gå sine egne veje uden af spørge om lov. Hun møder desværre konstant mennesker, der vil udnytte en smuk ung pige, som ikke kender til den verden, hun bevæger sig ud i. Wendla bliver gravid, hvilket er helt uhørt i det nittende århundrede, når man ikke er ældre og ikke er gift. Wendlas forældre beslutter, at der skal foretages en abort, og det var ikke noget, der foregik på et sygehus dengang.
Melchior bliver sendt på en såkaldt opdragelsesanstalt, et sted hvor han absolut ikke har lyst til at være. Alle kæmper de for et mere frit liv og råber efter svar på de mange spørgsmål, som livet stiller dem. Det hele foregår selvfølgelig om foråret, hvor alt blomstrer – både naturen og mennesker. Det er en historie, der byder på masser af problematikker, kærlighed og livets skyggesider.

“Spring Awakening” er blevet nomineret til et hav af priser. Og har blandt andet vundet en Tony Award for bedste musical.

 

SPRING AWAKENING

Book and Lyrics: Steven Sater

Music by: Duncan Sheik

i oversættelse af: Jakob Højlev Jørgensen

Forlag: NORDISKA Aps, København/Dansk Teaterforlag

(originalrettighederne hos NORDISKA Aps)