ALT FUGLELIVET & PENSIONISTERNE

Vi inviterer til en aften i teatrets tegn, når vi åbner dørene til en aften med to forestillinger.

Vi starter i Lillesalen, hvor du skal se énakteren Alt Fuglelivet. Den handler om en sømand, der havde sejlet i mange år og sendt penge hjem til sin kone, der brugte dem på at drikke sig ihjel. Da han kom hjem og så at han var helt alene, blev han knust. Da han ingen hjælp kunne få, måtte han finde sin egen. Det blev fuglene. Fornuften vinder over bitterheden, han søger livet og ser at jorden ikke er en væltet krukke.

Efter en kort pause, hvor du bevæger dig ind i Storesalen og tager din plads, dæmper vi lyset, og præsenterer Pensionisterne. Forestillingen er en monolog mellem to ældre mennesker, der har været gift i en menneskealder, og nu sidder og funderer over tilværelsen med hinanden på godt og ondt. De går tæt på. Der er bid i replikkerne, der giver tid til overvejelser om parforhold.

 

FORESTILLINGSSPECIFIKATIONER

ALT FUGLELIVET
Forfatter: Kaj Nissen
Instruktør: Willy Yndgaard
Forestillingsleder: Inger Rørvang

PENSIONISTERNE
Forfatter: Runa Kähler
Instruktør: Aage Ølgaard
Forestillingsleder: Ejvin Hansen

Unummererede siddepladser

Vær opmærksom på, at fotografering/optagelse af showet kan være generende for kunstnere/publikum og er derfor ikke tilladt