7 kanten Logo09102014

NYHEDER FRA 7-KANTEN

det er os plakat 300KÆRE NUVÆRENDE OG KOMMENDE MEDLEM AF 7-KANTEN

Teatersæsonen 2017/2018 står for døren, og mange har allerede tilmeldt sig de mange forskellige funktioner en forestilling omfatter. Som aktiv i foreningen skal man selvfølgelig være medlem og betale kontingent. Kontingentsatserne i år er stort set uændrede, dog er der lavet en lille ændring omkring nye medlemmer, som kun skal betale kr. 100,- for hele sæsonen. Det er dog en forudsætning, at man ikke har været medlem de sidste 5 år..

Der har gennem de seneste år været forskellige måder at tegne medlemskab på. Men netop for at gøre det mere enkelt for dig som medlem, samt at det gør det væsentlig nemmere rent administrativt (sparer tid og penge i administrationen), har vi valgt at fortsætte som sidste år, at man kan tegne et medlemskab via Billetten på 7-kantens hjemmeside, på nøjagtig samme måde, som når du bestiller billetter til vore forestillinger. Ved at lave det på denne måde, går det helt automatisk, hver gang du skal bestille billetter, så får du muligheden for at bestille til medlemspris, til de forestillinger og arrangementer, der er omfattet af medlemsfordelene.

Hvem er 7-kantens medlemmer / hvem betaler kontingent:

  • Alle der kontinuerligt er aktive i foreningen.
  • Alle der har været aktive og fortsat ønsker tilknytning og medlemsfordelene.
  • Alle der føler et tilhørsforhold til 7-kanten - det forventes at alle er solidarisk ud fra devisen, dit medlemskab bidrager til foreningens fundament.
  • Æresmedlemmer og deres ledsager er fritaget for at betale kontingent.

Et betalt medlemskab udløser:        

  • Det digitale "Vi i 7-kanten", bliver tilsendt via mail ca. 4 - 5 gange om året.
  • 25 % rabat på forestillinger (ekskl. Sommerspil og Vinterspil)
  • 1 fribillet til premiereforestillingen til Sommerspillet (kan ikke omsættes til kontanter)
  • At man kan låne kostumer for de faktiske udgifter (= 50 % af lejeprisen).
  • At man kan deltage i 7-kantens aktiviteter og arrangementer.
  • At man kan søge tilskud til kurser/teaterrelaterede studierejser
  • Stemmeret ved 7-kantens generalforsamling jfr. vedtægterne
  • ”Ejerskab”/medindflydelse
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • At du indgår i et stort fællesskab
  • Mulighed for deltagelse i fælles teaterture
  • Mulighed for at deltage i specielle arrangementer kun for medlemmer.

Kontingentsatser for sæsonen 2017/2018:

Personligt medlemskab (0 – 64år)………………………………...  kr. 300

Personligt medlemskab (+65)……………………………………..   kr. 175

Familie medlemskab (Forældre med hjemmeboende børn

indtil 14 år) Pris pr. person……………………………………….   kr. 150

Tilbud til NYE medlemmer: (fordrer at du ikke har været medlem de sidste 5 sæsoner)

      1.års kontingent ………………………………….………………...   kr. 100

 

Kontingentet forfalder til betaling den 15. august 2017

Hvis du er i tvivl om noget, kan du

ringe til os på tlf. 75 25 82 35 eller skrive til mailadressen

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  

Hvordan gør du, når du skal indbetale kontingent:

Som omtalt i starten af brevet, skal du blot klikke her for at forny eller tegne nyt medlemskab. Så kommer du ind på Billetten, hvor du klikker på KØB. Her vælger du så blot det medlemskab der passer på dig og trykker på ”Næste”, hvor du så kommer til betalingen, nøjagtig, som hvis du køber en billet.

Til orientering skal du vide, at systemet husker din betaling på din mailadresse, det er også den du skal bruge ved kundelogin.

Hvis der skal oprettes flere medlemskaber på samme mailadresse, skal der blot anføres det antal man ønsker, eks. 2 personer i kategorien 0-64 år, så anfører man blot et 2 tal i denne rubrik. Der sker så det, at man er registreret med 2 personer under det samme kundelogin, og det giver så medlemsrettigheder til arrangementer for 2 personer. Såfremt vi ikke har alle oplysninger, når man melder flere personer til, sender vi en mail, hvor vi beder om relevante oplysninger.

Hvad sker der når dit kontingent er betalt:

Når du har betalt dit kontingent kan du få udskrevet et ”bevis” for medlemskabet. Systemet husker herefter, at du har medlemsrettigheder.

Mailadresser:

Det er en betingelse, for at tegne medlemskab på denne måde, at du har en mail adresse, således at du kan få tilsendt et medlemsbevis, nøjagtig på samme måde, som når du bestiller billetter. Såfremt du ikke har en mail adresse, skal vi opfordre til, at du laver en aftale med et familiemedlem eller en god ven, om at måtte benytte deres mail adresse. Har du ikke mulighed for det kan du altid ringe til Billetten på tlf.: 70 20 20 96, så kan de hjælpe dig.

På gensyn:

Du kan allerede nu tilmelde dig til sæsonens forestillinger – se mere på www.7-kanten.dk

Med alle de mange oplevelser der er i vente, vil jeg ønske alle et fantastisk teater år, hvor fællesskab og den positive vinkel står i højsædet.

Varme teaterhilsner fra

Flemming Andersen

Sekretær

Sponsorer

Guldsponsorer:
Sølvsponsorer
Bronze sponsorer:
Sponsorerne skifter - besøg en sponsor - tryk på logoet.

Se alle vore sponsorer -
klik her

Kostumeudlejning

Mangler du et kostume til en temafest, så læs meget mere her

KostumeForside

 
facebook_page_plugin