Eventholdet er dem der er friske på det meste. De stiller op i tossede kostumer, eller ønskede karakterer, når der skal skabes omtale for din forretning, ved åbninger, eller til uddeling af materiale. De kan tit findes i Varde Gågade indeni Varde Handels maskot, VarHa, samt i weekenderne op til jul, når de åbner julekalender som Nissebanden.

Eventholdet er for alle børn, (fra 5. klasse), unge og voksne, der har lyst til at prøve sig selv af på de skrå brædder udenfor 7-kantens trygge rammer. De optræder til bookede events på både hverdage, i weekender og på helligdage.

Holdet øver efter behov mandage fra kl. 17.50-19.00.

Instruktør og tovholder på Eventholdet er Rikke Schlüter. Har du lyst til at være en del af Eventholdet, så kontakt Rikke på event@7kanten.dk.